Invitation til Ulsø Design, NMI, arkiv og julefrokost

Pr. person: DKK 150,00

26/11/2019 17:00

Strøget 61 - 7430 Ikast

Kategori:

Beskrivelse

Multi-arrangement i Textilforeningen

  • Ulsø Design/Plaisir
  • Niels Mikkelsens Trikotagefabrik/Timetex
  • Kig i Textilforeningens 76 år gamle arkiver
  • Julefrokost

Vi mødes på Niels Mikkelsens Trikotagefabrik /NMI, Strøget 61, 7430 Ikast
Tirsdag d. 26. november kl. 17.00

Program:
Vi forventer at blive over 20 til dette ”enestående arrangementJ” og da Ulsø kun har plads til 20 personer af gangen deler vi os op i 2 hold. Første hold kører til Ulsø Design (½ km) og andet hold bliver på NMI og tager et kig i Foreningens arkiver. Arkiv materialet vil være lagt ud på NMI’s lange pakkebord. Arkiverne indeholder f.eks. alle de gamle ”TK-nyt” fagblade. Glæd jer. Efter ca. 1 time bytter holdene og hold 2 kører til Ulsø. ADR.: Linde Alle 8, 7430 Ikast

Kl. 19.30 Mødes alle igen på NMI og i lagerlokalerne holder vi vores efterhånden obligatoriske Julefrokost med sild og øvrige klassiske julelækkerier.

 

Om Ulsø

PLAISIR by Ulsoe er ejet af Ulsø Design. Ulsø Design blev grundlagt i 1952 og har i dag til huse i Ikast. Firmaet er gået i arv i generationer indenfor Ulsø-familien. I dag er det den 3. Ulsø generation, Lone- og Bodil Ulsø, som ejer og driver virksomheden. PLAISIR produkter er designet i Danmark og er siden 90erne blevet produceret udenfor de danske grænser, dog stadig indenfor EU, hvorfra det sendes til vores lager i Danmark.

Visionen er at skabe lingeri, badetøj og nattøj med perfekt pasform til kvinder i alle former. Med fokus på vores produkters fit og form er vi i stand til at skabe lingeri med exceptionel support i størrelser op til 110-I/56. Vi tror på at enhver kvinde fortjener den bedste support og kvalitet, uanset hendes alder og størrelse.

 

Om NMI

Kendskab til tekstiler fra sin faders tid som uldkræmmer på den jyske hede, blev i 1922 startskuddet til virksomheden Niels Mikkelsen Underwear.

Niels Mikkelsen Underwear bygger på et fundament af sammenhold, familietraditioner og årelang erfaring i faget. Ambitionerne er at holde traditionerne i live, samt fortsat at kunne tilbyde klassisk, funktionelt og komfortabelt undertøj i god kvalitet.

Timetex er et underfirma af det næsten 100-årige gamle Niels Mikkelsens Trikotagefabrik A/S, som er producent for både det danske forsvar og hospitaler rundt omkring i Danmark samt diverse store danske modeforretninger. Niels Mikkelsens Trikotagefabrik opkøbte Timetex i 2015 med henblik på web-salg af arbejdstøj som Timetex hovedsageligt beskæftiger sig med i dag. Vi har stor fokus på kundeservice og er altid klar ved telefonen hvis der er spørgsmål til produkter, eller du blot har brug for vejledning til valg af produkt.

Timetex tilbyder at sørge for både tryk og broderi i samme ombæring. Vi sælger også til private.

 

Tilmelding:

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!! Men vi sender en reminder ud igen i november.

Tag gerne din ledsager med.
Pris pr deltager: 150 Kr.
Tilmelding senest fredag den 22. november på web: (Husk at logge ind på hjemmesiden inden du trykker “deltag”)

Ved problemer med tilmelding kontakt Kent K. Jensen
Kkj@nmtrikotage.dk

Med venlig hilsen
Textilforeningen

Seniormedlemskab (12 mdr.)

150.- /årligt

  • Medlemskab til dig over 63 år
  • Adgang til at deltage i vores begivenheder
  • 2 biletter pr. event

Tilmeld

Alm. Medlemsskab (12 mdr.)

300.- /årligt

  • Medlemskab til dig, som ikke er firma eller senior
  • Adgang til at deltage i vores begivenheder
  • 2 biletter pr. event

Tilmeld

Firmamedlemskab (12 mdr.)

600.- /årligt

  • Medlemskab til firmaer
  • Adgang til at deltage i vores begivenheder
  • 5 biletter pr. event

Tilmeld